V E D T Æ G T E R. 

§ 1 

Klubben er stiftet 16. september 1954 og dens navn er Fynske Golfveteraner. 

§ 2 

Formålet med klubben er at samle mandlige golfspillere med max. 36,0 i handicap og fyldt 60 år, som er aktive medlemmer af en golfklub på Fyn eller omliggende øer, til golfspil og hyggeligt samvær. Et nyt medlem skal desuden have spillet golf i 5 år. Det maximale medlemstal fastsættes af bestyrelsen.

§ 3 

Klubben ledes af en bestyrelse på indtil 6 medlemmer, der vælges på det årlige ordinære medlemsmøde, der afholdes i forbindelse med forårsmatchen og efter forudgående indkaldelse pr. brev.

Dagsorden for medlemsmødet: 

1. Beretning

2. Regnskab

3. Valg af bestyrelse og suppleanter

4. Eventuelt 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Regnskabet følger kalenderåret. 

§ 4 

Årskontingentet er fastsat til minimum kr. 175,-, der betales senest 1. februar.   

§ 5

Bestyrelsen arrangerer en forårsmatch som en 18 hullers stableford, hvor der foruden sædvanlige præmier spilles om Helge Søgaards vandrepokal. 

Om efteråret spilles i september/oktober 18 hullers stableford, og i forbindelse hermed spilles om mesterskabet, der vindes på bedste stableford-bruttoscore (uden handicap) Vandrepræmien til vinder af mesterskabet er en gammel putter. (se bilag 1.)

Om efteråret spilles også om Per Winbergs allround vandrepokal, som vindes af den bedst placerede spiller over 3 af de 4 årlige matcher. 

Bestyrelsen tilrettelægger desuden 2 sommermatcher. 

Ved lige scores i stablefordmatcher er præmierækkefølgen fra laveste handicap og opefter. Hvis stadig lige er lige huller afgørende. 

Alle matcher finder kun sted på 18 hullers baner. Efter hver match tilsendes formanden et referat af matchens forløb vedlagt præmielisten. Indgravering på vandrepræmier foretages og betales af klubben.

§ 6 

Opløsning af klubben kan besluttes på det årlige medlemsmøde med mindst 2/3 majoritet. Ved opløsning tilfalder eventuel formue de klubber, der er repræsenteret i FGV, i forhold til den enkelte golfklubs antal medlemmer i FGV.

 Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Odense Eventyr Golf Klub d. 22. april 2008.

 Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Barløseborg Golf Klub d. 12. Maj 2009

 Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Lillebælt Golf Klub d. 12. Maj 2010

 Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Vestfyn Golf Klub d. 15. Maj 2012

 Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Sct. Knuds Golf Klub d. 23 Maj 2017

Således vedtaget på det ordinære medlemsmøde hos Svendborg Golf Klub d. 15 Maj 2019